Loading...

 

Essensvejen

 

Essensvejen er til dig, der står midt i en forandringsproces, eller med en krop, der ikke har det godt, og mærker, at løsningen ikke ligger i flere hurtige, overfladiske forsøg.


I 30 år har jeg taget imod mennesker, der gerne vil have det bedre.

Det kan være noget fysisk eller følelsesmæssigt - og ofte begge dele - der begrænser dem i at være glade og udfolde sig på egne betingelser.

Mennesker, der spænder ben for sig selv – hjælper jeg med at opdage, hvilke barrierer, der afholder dem fra at leve deres liv, så det passer til dem selv – og ikke et, hvor de tilpasser sig.

Dem, der kommer til mig, ønsker hjælp til at klare sig godt igennem det, de står i, som enten er noget, der er sket uventet for dem, eller en forandring, de selv har valgt.

Det kan være

i parforholdet
på jobbet
i nære relationer

Der manifesterer sig som

hovedpine
træthed
smerter
tristhed
irritation
følelsesudbrud eller -nedbrud
sygdom

Alt sammen kroppens måde at vise, at der er noget dybere på spil.

Når du kommer til mig, handler det ikke om at du skal fikses.
Eller om, hvad du gør forkert og hvor du ikke er god nok.

Jeg skaber et rum, hvor du bliver mødt, åbent og nysgerrigt på de spørgsmål og udfordringer, du kommer med – uden, du skal forklare eller undskylde, at du har det, som du har det.

Et rum, hvor vi inviterer kroppen med i samtalen og lader den selv fortælle, hvad den bærer på, hvor det stammer fra og hvordan det kommer til udtryk.

Dér, hvor du ikke kan få ordene frem, forløser vi nervesystemet.
Dér, hvor den holder dig vågen om natten, forløser vi nervesystemet.
Dér, hvor den snører sig sammen, bare ved tanken om, at du er nødt til at gøre noget du ikke har lyst til, forløser vi nervesystemet.

For hos mig behøver du ikke at kende sammenhængen… kroppen får lov til at fortælle sin del af historien.

 

Som hos H.
En 75-årig mand, som kom til mig, fordi han ikke kunne få ro på sin krop.

Han havde mistet sin kone efter et livslangt ægteskab og han havde selv overlevet et hjertestop.

Nu hvor han boede trygt og godt i en del af sin datters families hus, kunne han ikke få det til at give mening at han døjede med

søvnbesvær
hjertebanken
nakkespændinger og
hovedpine.

Han ville gerne finde den ro, som han vidste hans krop kunne give ham.

Det overraskede ham at det var en gammel frygt for at han skulle klare sig alene efter sin kone, der stadig havde sit greb om ham.
Selvom han havde bevist for sig selv, at han godt kunne klare det, var kroppen stadig bange. Først da vi forløste nervesystemet fik han det, han længtes efter:  

ro i krop og sind. 

Og allerede den første gang, sagde han:

"Det er altså utroligt det, du kan. Jeg er rolig lige med det samme, du gør det der.”

 

Når du ikke kan fortsætte som hidtil

Måske er du et sted i livet, hvor din krop råber og du ikke kan ignorere den. Hvor smerter og gener er blevet en del af hverdagen, der fylder mere og mere.

Eller du har brug for støtte til at tage de første skridt ind i en forandringsproces, som du føler, at du er nødt til skabe, for ikke at bryde helt ned med det, der er nu.

Det er ofte skræmmende og overvældende, fordi det kræver, at du gør noget andet end det, du plejer:

Det kræver måske at du stopper med at:
- påtage dig for meget arbejde
- være den, der altid stiller op for andre på bekostning af dig selv
- tro, at du skal klare det hele selv.

For når du gør alt det, så er det kroppen reagerer, og du oplever:
at du bliver anspændt
får tankemylder og er mere på vagt
får forskellige smerter i kroppen. 

Det er kroppens måde at håndtere, at du ikke får mærket efter

hvad du har brug for,
hvor dine grænser går, 
hvad du er med på og
hvad du har lyst til

At du ikke får stået ved dig selv og anerkendt dine behov

 

Det vigtigste, jeg hjælper med

Derfor hjælper jeg dig med at give kroppen plads og tid – tid til at være med dens signaler og slippe det, den har båret på.
Så den ikke længere står i vejen for det, du i virkeligheden er og ønsker.

Jeg forsøger ikke at fikse dig, men giver mine perspektiver på, hvordan du reagerer fuldstændigt naturligt på det, du står i, og hvordan det er muligt at finde roen og tilliden til dig selv, så du får mulighed for at reagere anderledes.

Jeg ændrer ikke dine omstændigheder.
Jeg hopper ikke ind i hovedet på din chef eller ægtefælle, og får dem til at se, hvordan du har det (eller får dem til at ændre sig, selvom alt i dig nok siger, at det ville være det letteste og bedste).
Men jeg hjælper dig med at navigere i det, på en mere selvkærlig måde.

så du mærker og anerkender dine behov
så du mærker dine grænser,
og sætter dem kærligt og respektfuldt.

Hvor kroppens forsvar og overlevelsesmønstre ikke længere står i vejen, og du kan står stærkt i dig selv - dér, hvor du med ro i maven kan vælge det, der føles rigtigt for dig og ikke pr. automatik kommer til at vælge det, der først og fremmest er rigtigt for andre.

 

Kom til at stå trygt og godt i dig selv

Essensterapi, som jeg kalder denne form for behandling, handler om at finde de indre ståsteder, hvor du kan holde fast i det, du tror på, og gerne vil, uden at kroppens reaktioner trækker dig væk.

Så du kan være i det, du måske allerede har forstået med hovedet, men som føles svært at være i.

Dét, der gør forskellen med denne type behandling er, at du ikke behøver at forstå, hvordan det hele hænger sammen for at få det bedre.
Når vi lader kroppen vise vejen, kommer vi ind til det, der står i vejen – hurtigere og mere nænsomt, end hvis vi kun arbejder med ord.
Og det er ofte dér, forandringen begynder – i kroppen, hvor noget har sat sig fast.

Så næste gang du står i en situation, hvor du før ville holde igen, lægge bånd på dig selv, give mere end du har energi til - eller reagerer før du får tænkt dig om – vil der være mere ro og plads til at mærke dig selv, og vælge hvordan du vil takle situationen.

Du vil mærke,
hvad du har brug for,
hvor dine grænser går, 
hvad du er med på,
hvad du har lyst til, og
hvad du ikke har.

 

For vi tror ofte, at noget skal falde i hak for os, før vi kan få det, som vi gerne vil have, men i virkeligheden er der noget inden i os selv, vi først og fremmest har brug for – og det er tillid.

Din tillid til dig selv, til at du kan klare udfordringer og navigere i det livet bringer, er forudsætningen for at have tillid til andre og til livet i det hele taget. 

Men de fleste mennesker har aldrig lært den tillid. De har lært at livet er uforudsigeligt og utrygt og det har skabt en evig tilstand af at være på vagt, som sætter sig mange steder i kroppen og kommer til udtryk på et hav af forskellige måder.

Det er først og fremmest den indre tilstand af utryghed, vi kigger på og derfra åbner der sig nye veje, nye muligheder og du oplever nye sider af dig selv, du har drømt om, men som altid har føltes udenfor rækkevidde. 

Og det er noget af det allermest givende for mig.

At se lyset og den indre tillid tænde i et menneske, og det går fra at være begrænset og opleve livet som utrygt og kompliceret – med udfordringer i krop og sind…

til at blive fri af smerter, der måske har fulgt dem i årtier,
kunne handle anderledes,
have tillid til dem selv og
mærke, hvordan det føles som om livet forandrer sig omkring dem.

Jeg vil også elske at hjælpe dig.

Du behøver ikke engang komme til mig, for vi kan gøre det online, så du sidder i dine egne trygge rammer.

 

Essensvejen er til dig, der vil lære at tage dine skridt indefra –
i stedet for at forsøge at regne ud, hvad der er rigtigt.

Essensvejen er et forløb, der består af 5 online-sessioner.

Sådan foregår det

I sessionerne taler vi om det, der fylder og jeg hjælper dig med at indkredse det, der skaber tvivl, spænding og andre tegn på, at noget står i vejen for at stå trygt i dig selv. 

Jeg arbejder med NeuroRelease - en teknik, der afspænder alarmtilstanden i kroppen. 
Et reguleret nervesystem, er ikke på vagt og reagerer ikke, som om der var fare på færde i situationer, man i realiteten godt kan håndtere. 

Teknikken bevæger sig i sansesystemet - den del af nervesystemet, som vi oplever med.
Den gør det således muligt at bearbejde det, som kroppen husker, men som man måske har fortrængt og undertrykt i den tro, at det var overstået. 

Netop det, gør den til noget særligt - du skal ikke kunne huske, hvad der får dig til at tvivle eller være utryg - vi spørger bare kroppen og forløser det, så du ikke længere skal bære på det. 

Daglig sparring

Ved hjælp af en app, der hedder Voxer, kan vi kommunikerer med hinanden via talebeskeder, tekstbeskeder og jeg kan sende dig links til øvelser eller inspirerende pocasts, hvis du har du brug for det.

Denne mulighed er med den første måned, så du kan se om den er værdifuld for dig.

Det er når livet sker, stopklodser, vanemønstre og indre dialoger kan opdages.
Du slipper for at gætte dig frem til, hvad jeg ville sige, der vil hjælpe dig - du åbner appen og fortæller mig det og du får svar snarest muligt. 
Med feedback på det, du står i nu og her, kan du hurtigt finde hjem i dig selv igen. 

De fastlåste barrierer du ikke kan opløse selv, kan du få forløst i den næste session.

 

Rammen

Essensvejen består af:

5 individuelle NeuroRelease-sessioner med ca. 2 ugers mellemrum.
60 - 90 minutter pr. session.

Daglig Voxer-støtte i den første måned.

Pris ialt: 6.000 kr.

Mulighed for fortsat Voxer-støtte efter behov for 600 kr./måned.

Forløbet afsluttes inden for 5 måneder.

 

Er Essensvejen noget for dig, og har du lyst til at starte et forløb, så lad os tage en snak om det, du står i og hvad du ønsker hjælp til. 

 

Du kan booke en samtale i min kalender her:



Ja tak til en gratis 30 minutters telefonsamtale

 

Hvem er Karin

Jeg er uddannet:

Psykomotorisk terapeut (DAP)
Kraniosakral terapeut (RAB)
NeuroRelease behandler

Jeg arbejder med kroppen som indgang til det, der står i vejen –
så du kan finde hjem i dig selv.

Jeg har det meste af mit liv orienteret mig udad – observeret mine omgivelser og forsøgt at regne ud, hvad der var mest sikkert at mene og gøre.

Det var krævende.
Jeg levede med nervøsitet, spændinger og hovedpine – og gjorde alt hvad jeg kunne for at skule det.
Jeg var stille og tilbageholdende.
Og alligevel elskede jeg at være sammen med andre, ride, spille musik og bevæge mig – det gjorde mig glad.

Det afgørende skifte kom, da jeg forstod, hvad det vil sige at stå ved mig selv.
Jeg havde altid troet, at usikkerheden var en del af mig.
Men da jeg begyndte at stå i mig selv – på en ny måde, fandt jeg ud af, at jeg gjorde det uden at være nervøs. 

At stå i sig selv, uden at være afhængig af andres følelser og meninger, er noget af det mest frisættende, jeg har oplevet.

Og det er den oplevelse, jeg i dag hjælper andre med at finde hjem til.

For når du giver plads til dig selv, giver du også automatisk plads til andre.

At stå ved sig selv – at vælge sin egen retning, sin lyst, sin identitet – frem for at leve efter begrænsende overbevisninger, er noget af det stærkeste, vi kan gøre.
Også når det udfordrer det,
vi er vokset op i,
det vi har bygget op, eller
det vi troede, vi var.

Modet til at tage de første skridt
kan vokse frem, når du begynder at mærke, at du har dig selv.

Med kærlig hilsen

Karin Wissing Becker